Forældre til en misbruger

Hvordan agerer man som forældre til en med misbrug?

Skab dialog i stedet for konflikt!

Nogle forældre vælger at indføre straffelignende sanktioner eller opstille konsekvenser, mens andre straks går i hjælpsom tilstand. Hvad der er det rette at gøre, kan være vanskeligt at afgøre, da det afhænger af forholdet mellem dig og din teenager.

Generelt er nærvær og dialog noget af det mest effektive både på kort og lang sigt. Under teenageårene sker det ofte, at forældre og teenager ubevidst distancerer sig fra hinanden. Teenageren er måske flyttet ned i kælderen eller tilbringer meget tid med vennerne, og I ser ham eller hende sjældent. Derfor er det længe siden, I har lavet noget sammen eller bare tilbragt tid sammen.

Find fælles interesser sammen

Sammen med din teenager kan I finde fælles interesser igen, måske endda noget helt nyt, som fascinerer din teenager nu. Det er vigtigt, at du undgår at påtage dig rollen som behandler eller rådgiver, da det sjældent giver positive resultater.

Uanset hvilken tilgang I vælger, er det vigtigt at fokusere på de ting, teenageren gør godt – selv de mindste ting. Lad ham eller hende føle sig anerkendt; det kan være så enkelt som “Det var en god snak, vi havde i dag,” “Dejligt, at du vil med over til farmor,” eller “Hyggeligt at spise sammen med dig.” Find mindst én positiv ting at anerkende hver dag. De andre ting kan I overlade til de professionelle.

Få gode råd som forældre til en misbruger

1. Udforsk viden om unge og misbrug. Her på hjemmesiden finder du nyttig information.
2. Husk, at ting tager tid, og at al forandring kan være udfordrende (som at stoppe med at ryge, tabe sig eller begynde at motionere).
3. Vær opmærksom på, at dit barn muligvis misbruger rusmidler, fordi det ikke kan finde andre løsninger lige nu.
4. Fokuser på de gode stunder med dit barn, og gør mere af det.
5. Træk dig tilbage, hvis du fornemmer, at det kan blive en konfrontation.
6. Vær fleksibel med dine værdier og vaner. Overvej, hvor afgørende det er at holde fast i dem.
7. Husk, at ændringer hos dit barn kan begynde med nye handlinger fra din side.
8. Find et trygt sted, hvor du kan være ærlig og åben.
9. Samtal med ligesindede – undgå isolation.
10. Få professionel hjælp til dig selv.

Er du bekymret for, om dit barn har et misbrug?

Tegn på et muligt rusmiddelproblem blandt unge:

• Trækker sig fra familien og andre tætte voksne og undgår øjenkontakt
• Bliver mere aggressiv, impulsiv og mister hyppigere kontrollen over sin vrede
• Bliver modløs og apatisk eller viser tegn på depression
• Oftere væk fra skole og arbejde
• Glemmer mødetider eller aftaler
• Ændrer vennekreds
• Ændring af døgnrytme, kostvaner og hygiejnevaner
• Selvskade
• Føler sig forsvarsparat og irriteret

Værdifuld information til pårørende

Som pårørende til en kokain-, hashmisbruger eller alkoholiker er du ikke alene. Mange andre står i samme situation som dig.

Hvert år modtager flere tusinde danskere hjælp til behandling for et misbrug af enten alkohol, hash, kokain eller andre stoffer. Der er dog stadig alt for mange, som aldrig får hjælp eller kommer i behandling.

Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug.

Stort set alle har brug for professionel hjælp i form af samtaler, rådgivning, behandling og terapi.

Det er frustrerende og meget udfordrende at leve med en misbruger. Som pårørende er man selv i høj risiko for mange negative konsekvenser.

Hvad karakteriserer et misbrug?

Uanset om et rusmiddel eller medicin er lovligt eller ej, kan dette sagtens misbruges. Der er tale om et misbrug, når man ikke længere bruger i et omfang, som er forsvarligt. Man kan dermed godt misbruge et stof eller rusmiddel, uden at være afhængig. Det skal dog tilføjes, at misbrug er vejen til afhængighed. Man kan ved længere tids misbrug gå hen og blive dybt afhængig.

Undervejs vil man opleve det, der kaldes toleranceudvikling. Kroppen begynder at vende sig til den mængde stoffer, alkohol eller medicin, som indtages. Dette betyder på sigt, at ens tolerance bliver højere og højere, og der skal indtages større mængder for at opnå den samme effekt som tidligere.

Misbrug kan på sigt udvikle sig til afhængighed, hvilket betegnes som en sygdom og er behandlingskrævende.

Hvornår har de unge et misbrug?

De forskellige typer misbrug bestemmes af det specifikke rusmiddel. Fælles træk inkluderer, at vedvarende misbrug medfører klare fysiske og psykiske skader. Misbrug opstår sjældent pludseligt; overgangen fra forbrug til misbrug er ofte gradvis og umærkelig. Derfor kan det være svært for mange at erkende problemet.

• Alkoholmisbrug – Alkohol påvirker hjernens signalstoffer, og ved langvarigt misbrug kan man blive dybt afhængig. Over tid vil hjernen tro, at alkohol er en naturlig del af kroppen, hvilket fører til abstinenser, når man stopper med at drikke.
• Stofmisbrug – indebærer brugen af forskellige euforiserende stoffer som kokain, heroin, amfetamin eller hash. Når en person misbruger disse stoffer, frigives store mængder af hjernens naturlige lykkestof, dopamin, hvilket skaber en følelse af eufori. Over tid udvikler kroppen tolerance, hvilket betyder, at der kræves større mængder for at opnå den samme rus.
• Medicinmisbrug opstår, når man jævnligt indtager store mængder medicin som beroligende midler eller smertestillende. Misbruget begynder, når medicin ikke længere bruges til sygdomsbehandling, men for at opnå en rus eller undgå problemer. De mest almindelige typer inkluderer opioider, sovemedicin og benzodiazepiner.
• Blandingsmisbrug – Ved et blandingsmisbrug er personen ofte afhængig af både alkohol og et eller flere andre stoffer som hash, kokain eller medicin. Det er ikke sjældent, at personer med alkoholmisbrug også bliver afhængige af lægeordineret medicin til behandling af søvnproblemer, angst osv.

Når vi bliver afhængige, aktiveres hjernens belønningssystem, så det reagerer på rusmidler ligesom på mad og sex. Derfor opleves rusmidlerne som lige så livsnødvendige som mad.